Radio Stjernen sender podcasts om arbejderbevægelsens faglige, politiske, sociale og kulturelle historie. Fokus er overvejende på den danske arbejderbevægelse, men der er også afstikkere til eks-Jugoslavien og Grønland og begivenheder med international dimension. Radio Stjernen er støttet af Kulturministeriet.
Selskabet for Arbejderhistorie har tidligere udgivet en række podcasts, som ligger på foreningens hjemmeside her.
Abonner på podcasten i iTunes-Podcast
Abonner via Podimo
Abonner via Spotify
Eller kopier linket herunder (rss-feed) og sæt det ind i din foretrukne podcast-afspiller:
radiostjernen.dk/rss-2
Konservative håndværksmestre, fabrikanter og andre velhavere stod i 1870’erne bag oprettelsen af ”arbejderforeninger” i en række byer – for at hjælpe fattige arbejdere, men også for at bremse socialismens fremmarch. Den Danske Arbejderforening for Roskilde og Sct. Jørgensbjerg er den eneste af disse, som stadig eksisterer.
Afsnit 1. Arbejderbevægelsens tredje, og til tider oversete, gren, var arbejderkooperationen. Dennes plads, relevans og rolle blev heftigt debatteret internt i arbejderbevægelsen, og arbejderkooperationens forskellige brancher oplevede en meget blandet grad af succes. Én af årsagerne hertil var den konstante balancegang mellem opretholdelse af ideologisk forankring og en forretningsførelse der fulgte tidens ånd.
Den tidlige arbejderbevægelse var begunstiget af især én sang, som samlede arbejderne, markerede deres tilstedeværelse i gadebilledet og var en mobiliserende kraft i deres kamp for bedre forhold. Men arbejderne sang også både før og siden. Flere af sangene synges lystigt den dag i dag, mens det måske kniber lidt mere med fornyelsen. Kom med historiker Bertel Nygaard på en rundrejse i arbejderbevægelsens sangskat og hør også historien om et aarhusiansk orkester, der spillede en væsentlig rolle i en af 1980’ernes store arbejdskampe.
En bil med lønninger kører fra B&Ws hovedkontor, men den kommer ikke langt førend 4 revolvermænd stopper den og truer sig til alle pengene i et af datidens største hold-ups. Røverne er en del af modstandsbevægelsen, og er det så egentlig forkert, hvad de foretager sig?
Den 10. oktober 1944 kl. 19 trænger en gruppe bevæbnede mænd ind i Klem & Krügers Klædefabrik i Emdrup, lidt nord for København. De truer personalet med pistoler og håndgranater og kører siden væk med mere end 4.000 meter af eftertragtet engelsk klædestof. Det bliver starten på en forrygende affære, hvor modstandsfolk, sortbørshajer og tyske politifolk jagter hinanden.
Under Anden Verdenskrig blev flere tusinde arbejdere beskæftiget med tørvegravning i Åmosen på Vestsjælland, fordi det ikke var muligt at importere kul og koks. Det var et hårdt arbejde, som tiltrak mange forskellige typer, men der var også gode penge at tjene. Små landsbyer som Vedde og Niløse blomstrede dengang med masser af mennesker, liv, handel og forlystelser.
Havnearbejderens hverdag ændrede sig radikalt med øget mekanisering og containerskibe, der begyndte at anløbe vores havne. Indtil da havde det været hårdt fysisk krævende arbejde, farligt gods og en kamp for ordentlige vilkår, der kunne være både ubarmhjertig og til tider temmelig opfindsom. En række farverige fortællinger beskriver dette arbejdsliv.
Olivia Nielsen var en markant kvinde og en central person for den faglige organisering af kvindelige arbejdere. Hvad der startede som en lokal fagforening for vaske- og rengøringskoner blev i 1901, med Olivia Nielsen i spidsen, en landsdækkende fagforening ved navn Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (KAD).
B&W’s motorfabrik på Christianshavn var i 1980 et spændende sted at arbejde. De faglige traditioner blev holdt i hævd, og i den fagpolitiske diskussion gik bølgerne ofte højt. Christian Holtet fortæller om sin tid som maskinarbejder på fabrikken og om påskestrejkerne i 1985.
Under borgerkrigen i Jugoslavien 1992-95 var danske fagforeningsfolk del af solidaritetsbevægelsen International Workers Aid for Bosnia, Under ekstreme og ofte farlige forhold kørte man mad og nødhjælp til den røde industriby Tuzla.
På klædefabrikken i Brede blev livet for arbejderne styret i en usædvanlig grad med en både hård og faderlig hånd af ’kongen på egnen’, Edmund Daverkosen. De fleste levede hele deres liv i det lille indesluttede samfund med fabrikken som det pulserende midtpunkt. Men med indgangen til det 20. århundrede skulle det lille samfund og den enevældige ledelsesform dog blive udfordret af den tiltagende arbejdermobilisering.
Afsnit 2. Afsnittet fortsætter hvor forrige slap. For hvordan skulle kooperationens identitet være, og hvorfra skulle arbejderkooperationen sikre sin plads i det frembrusende forbrugersamfund? Det ser vi nærmere på i dette afsnit, hvor vi med udgangspunkt i Hovedstadens Brugsforeninger og Fællesbagerierne ser på agitationen, ideologien sat overfor virksomhedsdrift samt moderniseringsmotivet.
1. Kvinder i faglig kamp. Benedicte Toftegård var i en årrække tillidsmand og fællestillidsmand på Aller Tryk, en af landets største grafiske virksomheder. Her fortæller hun om, hvordan man organiserede det faglige arbejde, og hvordan faglige kampe foregik på virksomheden.
Valgkampen i 1932 byder på en voldsom kamp mellem Socialdemokrater og kommunister. Det udarter sig til deciderede gadeslagsmål. Her bliver en ung socialdemokrat dræbt i en strid over plakater.
13. november 1907 skete der et overordentligt blodigt politisk attentat i København, som var ganske usædvanligt. Flere revolverskud gjaldede i den ellers så fredelige Husumgade og efter en kort stund var to mænd døde. Den dramatisk begivenhed skete på baggrund af en periode med skærpede modsætninger i samfundet og en voksende arbejderbevægelse. En del af bevægelsen ønskede mere direkte aktionsformer for at skabe forandringer i samfundet. Nogle gik endda meget langt i den retning.
Mord og kriminalitet i arbejderklassen 1.DAISY-Banden En gruppe unge kriminelle røver og myrder sig igennem den politiløse tid i København i 1944-45. Aldrig har en bande lavet så mange grove forbrydelser på så kort tid. Først da den tyske besættelse var slut, kunne politiet begynde at optrevle den usædvanlige sig, der viste sig at have dybe forgreninger ind i datidens sortbørsmiljø
Et hotel til minde om de omkomne søfolk under besættelsen skulle indvarsle nye tider mellem arbejderbevægelsens socialdemokratiske og kommunistiske strømninger. Men sømandsdrømmene frøs til is - ligesom det internationale politiske klima gjorde det, og bestræbelserne på at få den verdensberømte kunstner Pablo Picasso til at udsmykke hotellet led skibbrud.
Der var modsætninger mellem forskellige grupper i modstandsbevægelsen under den tyske besættelse. De fleste modstandsfolk fik en meget beskeden løn, mens en mindre gruppe af ledere i bevægelsen havde langt bedre økonomiske vilkår.
I 1924 åbnede de danske myndigheder en kulmineby på Diskoøen i Grønland. Byen Qullissat, der voksede frem ved minen, blev Grønlands første egentlige arbejderby og hjemstedet for den grønlandske fagbevægelse. Men i 1972 var det slut. De danske myndigheder mente ikke, at minen var rentabel, så den blev lukket, og Qullissats beboere var tvunget til at flytte.
Julius Bomholt var en markant politiker og minister. Han fik især stor betydning for udviklingen af den socialdemokratiske kulturpolitik. Professor emeritus Jørn Henrik Petersen udgav i 2021 en stor biografi om Bomholt og fortæller i programmet om mennesket bag politikeren.
Radio Stjernen sender podcasts om arbejderbevægelsens faglige, politiske, sociale og kulturelle historie. Fokus er overvejende på den danske arbejderbevægelse, men der er også afstikkere til eks-Jugoslavien og Grønland og begivenheder med international dimension. Radio Stjernen er støttet af Kulturministeriet.
Selskabet for Arbejderhistorie har tidligere udgivet en række podcasts, som ligger på foreningens hjemmeside her.
Abonner på podcasten i iTunes-Podcast
Abonner via Podimo
Abonner via Spotify
Eller kopier linket herunder (rss-feed) og sæt det ind i din foretrukne podcast-afspiller:
radiostjernen.dk/rss-2
Kongen af klædefabrikken
Arbejderforeningen for Roskilde og Sct. Jørgensbjerg
Arbejderkooperationen 2:2 - Fra kammerater til forretningspartnere
Arbejderkooperationen 1:2 - Den tredje gren
Faglig kamp på Aller Tryk
Snart dages det brødre – sangenes historie og betydning for arbejderbevægelsen
Mord i arbejderklassen 5:5 - Plakatmordet
Mord i arbejderklassen 4:5 - B&W-røveriet
Mord i arbejderklassen 3:5 - Anarkistmordet
Mord i arbejderklassen 2:5 - Hold-up på klædefabrikken
Mord i arbejderklassen 1:5 - Daisybanden
Tørvearbejderne i Åmosen
Picasso i kold sømandskrig i København
Stemmer fra fortiden – havnearbejdere i Københavns havne
Modstandskamp og klassekamp under besættelsen
Olivia Nielsen
Qullissat - Grønlands første arbejderby
Fagligt aktiv på B&W
Julius Bomholts liv og virke
International Workers Aid
Abonner på podcasten i iTunes-Podcast
Abonner via Podimo
Abonner via Spotify
Eller kopier linket herunder (rss-feed) og sæt det ind i din foretrukne podcast-afspiller:
radiostjernen.dk/rss-2
Udgivet af Selskabet for Arbejderhistorie, Rømersgade 22, 1362 København K
Kontakt: sfah@sfah.dk
Støttet af Kulturministeriet