Radio Stjernen sender podcasts om arbejderbevægelsens faglige, politiske, sociale og kulturelle historie. Fokus er overvejende på den danske arbejderbevægelse, men der er også afstikkere til eks-Jugoslavien og Grønland og begivenheder med international dimension. Radio Stjernen er støttet af Kulturministeriet.
Selskabet for Arbejderhistorie har tidligere udgivet en række podcasts, som ligger på foreningens hjemmeside her.
Abonner på podcasten i iTunes-Podcast
Abonner via Podimo
Abonner via Spotify
Eller kopier linket herunder (rss-feed) og sæt det ind i din foretrukne podcast-afspiller:
radiostjernen.dk/rss-2
Som helt ung i 1933 må Karl Rowold flygte fra det nystartede nazi-diktatur. Han kommer til Danmark, og det bliver starten på en højst usædvanlig karriere. Hans søn Finn Rowold, tidligere programchef i DR, fortæller her den spændende historie
I 1976 kritiserede socialrådgiver Ilse Mikkelsen behandlingen af bistandsklienter og anbringelsen af børn i Københavns Kommune. En alt for stor arbejdsbyrde for socialrådgiverne førte ifølge Ilse Mikkelsen til, at man ofte traf forkerte afgørelser. Udtalelserne fik store konsekvenser for Ilse. Han blev truet med forflyttelse og mundkurv af ledelsen af det sociale område. Hør mere om sagen, som gav genlyd over hele landet.
Kolonihaverne er tiltænkt arbejderklassen som et både sundhedsmæssigt og økonomisk nærende sted for trængte og fordrukne arbejdere. Og et sted, hvor landarbejderen, der var vandret til byen under industrialiseringen, igen kan få jord under neglene. Men arbejderbevægelsen er ikke synderligt begejstret for kolonihavetanken – til at begynde med.
Konservative håndværksmestre, fabrikanter og andre velhavere stod i 1870’erne bag oprettelsen af ”arbejderforeninger” i en række byer – for at hjælpe fattige arbejdere, men også for at bremse socialismens fremmarch. Den Danske Arbejderforening for Roskilde og Sct. Jørgensbjerg er den eneste af disse, som stadig eksisterer.
Afsnit 1. Arbejderbevægelsens tredje, og til tider oversete, gren, var arbejderkooperationen. Dennes plads, relevans og rolle blev heftigt debatteret internt i arbejderbevægelsen, og arbejderkooperationens forskellige brancher oplevede en meget blandet grad af succes. Én af årsagerne hertil var den konstante balancegang mellem opretholdelse af ideologisk forankring og en forretningsførelse der fulgte tidens ånd.
Den tidlige arbejderbevægelse var begunstiget af især én sang, som samlede arbejderne, markerede deres tilstedeværelse i gadebilledet og var en mobiliserende kraft i deres kamp for bedre forhold. Men arbejderne sang også både før og siden. Flere af sangene synges lystigt den dag i dag, mens det måske kniber lidt mere med fornyelsen. Kom med historiker Bertel Nygaard på en rundrejse i arbejderbevægelsens sangskat og hør også historien om et aarhusiansk orkester, der spillede en væsentlig rolle i en af 1980’ernes store arbejdskampe.
En bil med lønninger kører fra B&Ws hovedkontor, men den kommer ikke langt førend 4 revolvermænd stopper den og truer sig til alle pengene i et af datidens største hold-ups. Røverne er en del af modstandsbevægelsen, og er det så egentlig forkert, hvad de foretager sig?
Den 10. oktober 1944 kl. 19 trænger en gruppe bevæbnede mænd ind i Klem & Krügers Klædefabrik i Emdrup, lidt nord for København. De truer personalet med pistoler og håndgranater og kører siden væk med mere end 4.000 meter af eftertragtet engelsk klædestof. Det bliver starten på en forrygende affære, hvor modstandsfolk, sortbørshajer og tyske politifolk jagter hinanden.
Under Anden Verdenskrig blev flere tusinde arbejdere beskæftiget med tørvegravning i Åmosen på Vestsjælland, fordi det ikke var muligt at importere kul og koks. Det var et hårdt arbejde, som tiltrak mange forskellige typer, men der var også gode penge at tjene. Små landsbyer som Vedde og Niløse blomstrede dengang med masser af mennesker, liv, handel og forlystelser.
Havnearbejderens hverdag ændrede sig radikalt med øget mekanisering og containerskibe, der begyndte at anløbe vores havne. Indtil da havde det været hårdt fysisk krævende arbejde, farligt gods og en kamp for ordentlige vilkår, der kunne være både ubarmhjertig og til tider temmelig opfindsom. En række farverige fortællinger beskriver dette arbejdsliv.
Mere end 1000 massegrave fra den spanske borgerkrig og Francos terror, er nu ved at blive udgravet. Udgravningerne får stor betydning for forståelsen af Spaniens historie og vækker selv i dag store men ofte modstridende følelser.
Min fars tvillingebødre udvandrede til USA i 1950, da de var 20 år gamle. De forlod et krigstræt Europa, som ikke flød over af muligheder for to fattige arbejderknægte fra Silkeborg. Som så mange andre før dem, fulgte de lokketonerne fra myternes Amerika og håbede at få del i den amerikanske drøm om et bedre liv. Denne podcast er en fortælling om, hvad der skete, og det er min amerikanske fætter, der fortæller historien om det nye liv i guds eget land.
I første halvdel af 1900-tallet tjener kolonihaverne fortsat fortrinsvis som et supplement til husholdningen. Især i krisetider. Familiefællesskabet er i fokus, og gradvist bliver de også sommerboliger for nogen. Pengene er stadig små for de fleste, så de små huse bygges af forhåndenværende genbrugsmaterialer. Alligevel er kolonihaven måske blevet lidt for nydelig? Og hvad sker der, når der indføres en ferielov?
På klædefabrikken i Brede blev livet for arbejderne styret i en usædvanlig grad med en både hård og faderlig hånd af ’kongen på egnen’, Edmund Daverkosen. De fleste levede hele deres liv i det lille indesluttede samfund med fabrikken som det pulserende midtpunkt. Men med indgangen til det 20. århundrede skulle det lille samfund og den enevældige ledelsesform dog blive udfordret af den tiltagende arbejdermobilisering.
Afsnit 2. Afsnittet fortsætter hvor forrige slap. For hvordan skulle kooperationens identitet være, og hvorfra skulle arbejderkooperationen sikre sin plads i det frembrusende forbrugersamfund? Det ser vi nærmere på i dette afsnit, hvor vi med udgangspunkt i Hovedstadens Brugsforeninger og Fællesbagerierne ser på agitationen, ideologien sat overfor virksomhedsdrift samt moderniseringsmotivet.
1. Kvinder i faglig kamp. Benedicte Toftegård var i en årrække tillidsmand og fællestillidsmand på Aller Tryk, en af landets største grafiske virksomheder. Her fortæller hun om, hvordan man organiserede det faglige arbejde, og hvordan faglige kampe foregik på virksomheden.
Valgkampen i 1932 byder på en voldsom kamp mellem Socialdemokrater og kommunister. Det udarter sig til deciderede gadeslagsmål. Her bliver en ung socialdemokrat dræbt i en strid over plakater.
13. november 1907 skete der et overordentligt blodigt politisk attentat i København, som var ganske usædvanligt. Flere revolverskud gjaldede i den ellers så fredelige Husumgade og efter en kort stund var to mænd døde. Den dramatisk begivenhed skete på baggrund af en periode med skærpede modsætninger i samfundet og en voksende arbejderbevægelse. En del af bevægelsen ønskede mere direkte aktionsformer for at skabe forandringer i samfundet. Nogle gik endda meget langt i den retning.
Mord og kriminalitet i arbejderklassen 1.DAISY-Banden En gruppe unge kriminelle røver og myrder sig igennem den politiløse tid i København i 1944-45. Aldrig har en bande lavet så mange grove forbrydelser på så kort tid. Først da den tyske besættelse var slut, kunne politiet begynde at optrevle den usædvanlige sig, der viste sig at have dybe forgreninger ind i datidens sortbørsmiljø
Et hotel til minde om de omkomne søfolk under besættelsen skulle indvarsle nye tider mellem arbejderbevægelsens socialdemokratiske og kommunistiske strømninger. Men sømandsdrømmene frøs til is - ligesom det internationale politiske klima gjorde det, og bestræbelserne på at få den verdensberømte kunstner Pablo Picasso til at udsmykke hotellet led skibbrud.
Radio Stjernen sender podcasts om arbejderbevægelsens faglige, politiske, sociale og kulturelle historie. Fokus er overvejende på den danske arbejderbevægelse, men der er også afstikkere til eks-Jugoslavien og Grønland og begivenheder med international dimension. Radio Stjernen er støttet af Kulturministeriet.
Selskabet for Arbejderhistorie har tidligere udgivet en række podcasts, som ligger på foreningens hjemmeside her.
Abonner på podcasten i iTunes-Podcast
Abonner via Podimo
Abonner via Spotify
Eller kopier linket herunder (rss-feed) og sæt det ind i din foretrukne podcast-afspiller:
radiostjernen.dk/rss-2
Spaniens glemte massegrave
En tysk socialdemokrats danske historie
En personlig fortælling om to unge mænd, der tog til USA
Sagen Ilse Mikkelsen
Kolonihaven 2:2. Arbejderfamiliens fristed
Kolonihaven 1:2. Arbejderklassens tabte hjemstavn
Kongen af klædefabrikken
Arbejderforeningen for Roskilde og Sct. Jørgensbjerg
Arbejderkooperationen 2:2 - Fra kammerater til forretningspartnere
Arbejderkooperationen 1:2 - Den tredje gren
Faglig kamp på Aller Tryk
Snart dages det brødre – sangenes historie og betydning for arbejderbevægelsen
Mord i arbejderklassen 5:5 - Plakatmordet
Mord i arbejderklassen 4:5 - B&W-røveriet
Mord i arbejderklassen 3:5 - Anarkistmordet
Mord i arbejderklassen 2:5 - Hold-up på klædefabrikken
Mord i arbejderklassen 1:5 - Daisybanden
Tørvearbejderne i Åmosen
Picasso i kold sømandskrig i København
Stemmer fra fortiden – havnearbejdere i Københavns havne
Abonner på podcasten i iTunes-Podcast
Abonner via Podimo
Abonner via Spotify
Eller kopier linket herunder (rss-feed) og sæt det ind i din foretrukne podcast-afspiller:
radiostjernen.dk/rss-2
Udgivet af Selskabet for Arbejderhistorie, Rømersgade 22, 1362 København K
Kontakt: sfah@sfah.dk
Støttet af Kulturministeriet