Ingen udsendelse

wait-wheelVælg udsendelse i listen
00:00

00:00:00
00:00:00
00:00:00
R
×
|
<
F
00:00:00

Radio Stjernen gik i luften den 7. februar 2022. Vi sender hver uge nye podcasts, som fortæller historier om arbejder­bevægelsens faglige, politiske, sociale og kulturelle historie … Læs mere

Radio Stjernen

Radio Stjernen

Radio Stjernen sender podcasts om arbejderbevægelsens faglige, politiske, sociale og kulturelle historie. Fokus er overvejende på den danske arbejderbevægelse, men der er også afstikkere til eks-Jugoslavien og Grønland og begivenheder med international dimension. Radio Stjernen er støttet af Kulturministeriet.

Selskabet for Arbejderhistorie har tidligere udgivet en række podcasts, som ligger på foreningens hjemmeside her.

 

Abonner på podcasten i iTunes-Podcast

Abonner via Podimo

Abonner via Spotify

Eller kopier linket herunder (rss-feed) og sæt det ind i din foretrukne podcast-afspiller:
radiostjernen.dk/rss-2

Odense Stålskibsværft - en historie om en arbejdsplads på godt og ondt 4:6

Odense Stålskibsværft - en historie om en arbejdsplads på godt og ondt 4:6

30:30
L Læs mere

Hverdagen på en stor industriarbejdsplads har sin egen rytme og jargon. Mange dumper ind ved et tilfælde, og de fleste bliver hængende i mange år. Måske er det den særlige omgangstone og det stærke fællesskab, der holder på folk.

Odense Stålskibsværft - en historie om en arbejdsplads på godt og ondt 2:6

Odense Stålskibsværft - en historie om en arbejdsplads på godt og ondt 2:6

32:11
L Læs mere

Havregrynskvarteret var tilnavnet på boligerne til værftsarbejderne, der blev skabt i tiden efter 1.Verdenskrig. Forklaringen på navnet var, at huslejen var så dyr, at beboerne kun have råd til at spise havregrød.

Det er bare pengemændene der viser os at de har magten

Det er bare pengemændene der viser os at de har magten

33:30
L Læs mere

Drømmen om Amerika kunne nok få en ung lollandsk mand til at udvandre i starten af 1900-tallet. Hør hvordan det gik Niels Andreas Jensen i det fremmede.

Manden med de mange ansigter 1:2

Manden med de mange ansigter 1:2

31:35
L Læs mere

Den danske kommunist Richard Jensen rager op i det revolutionære landskab. Både fysisk og som en stor personlighed. Lars Halskov har udgivet bogen: Manden med de mange ansigter – Richard Jensen og den røde underverden.

Kampen i Spokane

Kampen i Spokane

22:58
L Læs mere

I 1909 udbrød en voldsom kamp i byen Spokane. Den blev et vigtigt kapitel i den amerikanske arbejderbevægelses historie og har haft stor indflydelse på fagforeningers ytringsfrihed.

“Vi er stinkende røde” afsnit 2 af 3

“Vi er stinkende røde” afsnit 2 af 3

20:12
L Læs mere

”Kom og spil med os”, lyder det fra Jomfru Ane Band til den kvindelige trommeslager Ulla Tvede. Det kom der bestemt noget godt ud af. Historien fortsætter fortalt af musikerne og tekstforfatteren.

DET ER I SERIEN: KVINDER I INDUSTRIEN I 1960-70´ERNE - AFSNIT 5

DET ER I SERIEN: KVINDER I INDUSTRIEN I 1960-70´ERNE - AFSNIT 5

21:29
L Læs mere

Ruth Jønsson arbejdede i 27 år på Andelsfisk kaldet ”Fisken” på Bornholm. I starten var det hårdt, men med tiden kom hun til at elske sin arbejdsplads. Hun var på akkord, og fordi hun var hurtig, havde hun en høj løn.

Arbejdere på Frichs fabrik 2:3: Fra Frichs til Folketinget

Arbejdere på Frichs fabrik 2:3: Fra Frichs til Folketinget

41:56
L Læs mere

Han gik hele vejen fra maskinarbejder og tillidsmand på Frichs til Folketinget, men hans navn klinger næppe velkendt i dag. Men Leonhard Hansen er på en måde typisk for sin tid, og et portræt af ham er også et portræt af en klassisk arbejderpolitiker og af et socialdemokratisk miljø i mellemkrigstiden.

Forbruger du efter din klasse?

Forbruger du efter din klasse?

25:06
L Læs mere

Med introduktionen af masseproduktion blev der pludselig vendt op og ned på den helt normale arbejders mulighed for at købe varer. I dag taler vi om vores forbrug som aldrig før, men vælger vi som mennesker egentlig helt frit, når det kommer til hvordan vi bruger vores penge?

Da gæstearbejderne kom til Danmark - Afsnit 4

Da gæstearbejderne kom til Danmark - Afsnit 4

30:53
L Læs mere

Fra helt ung er Nezaket Sahin tændt af en feministisk ild. Det slider på hende at være vidne til den ulighed og mangel på rettigheder overalt i Tyrkiet og tager en beslutning om aldrig at lade sige begrænse af sit køn og skriver historie da hun som første kvindelige indvandrerpolitiker bliver valgt ind i et byråd i Odense i 1985.

Da gæstearbejderne kom til Danmark - Afsnit 2

Da gæstearbejderne kom til Danmark - Afsnit 2

35:29
L Læs mere

Mumtaz Khan blev født i Nordpakistan. Hun voksede op og blev en selvstændig pige. Hun endte i Danmark, blev gift og blev skilt og kom til at leve et ganske andet liv end forventet. I sit nye land arbejdede hun på fabrik, arbejdede senere som tolk, og fik succes med at integrere alle de mennesker, der kom efter hende.

RØDE MOR 50 ÅR EFTER Afsnit 6

RØDE MOR 50 ÅR EFTER Afsnit 6

37:49
L Læs mere

En dag møder Leif Sylvester Pedersen en fyr der hedder Erik Clausen. Erik har politiske visioner, og fortæller gerne alt og alle om dem. Det slår benene væk under Leif, som får fat i hans adresse. Dagen efter deres første møde, tager han ud på Amagerstrandvej og ringer på…

Røde Mor 50 år efter Afsnit 4

Røde Mor 50 år efter Afsnit 4

22:35
L Læs mere

Finn Sørensen spillede bas i Røde Mor og skrev sange til bandet. Hør Finn Sørensen, der senere i sin karriere kom i folketinget for Enhedslisten, fortælle om sin tid i kunstnerkollektivet.

Røde Mor 50 år efter Afsnit 2

Røde Mor 50 år efter Afsnit 2

19:10
L Læs mere

Kunstnerkollektivet Røde Mor delte sig i to kunstneriske fraktioner, der midt i 70’erne. Musikken og rockbandet med Troels Trier i spidsen, som den ene del. Plakatkunstnerne Thomas Kruse, Dea Trier Mørch og Yukari Orchai som den anden.

Blev anarkisten Mikhail Bakunin en forræder?

Blev anarkisten Mikhail Bakunin en forræder?

26:10
L Læs mere

Under et fængselsophold i 1849 forfatter den russiske anarkist Mikhail Bakunin et højst usædvanligt tilståelsesbrev til den russiske zar. Blev den anarkistiske bevægelsesgrundlægger dermed en forræder for sin egen sag?

Kampen om ligelønnen

Kampen om ligelønnen

49:49
L Læs mere

Kampen om kvindernes kroner har varet mere end et århundrede. Men selv om det i dag er alment anerkendt, at der skal være ligeløn, så er det noget, der har krævet mange års kamp. Hør om medgange og modgange.

Den røde fisker

Den røde fisker

29:00
L Læs mere

Fisker Lars Skottes liv endte brat. En kold dag i 1909 gik han gennem isen i Røgbølle sø. Forinden havde han været aktiv i den første faglige og socialistiske bevægelse. Men ved hans begravelse – som ved andre socialdemokraters – nægtede præsten de røde faners adgang til kirkegården.

Grafiske stemmer 5:6

Grafiske stemmer 5:6

36:03
L Læs mere

Per Carlo Nilsson havde en meget lang karriere som typograf og tillidsmand. Det blev til i alt 48 år på Bornholms Tidende. Her gjorde man ofte tingene på en anden måde end på landets øvrige grafiske arbejdspladser. Tit kunne man med lokale forhandlinger undgå fyringsrunder og opnå lidt bedre aftrædelsesordninger.

Grafiske stemmer 3:6

Grafiske stemmer 3:6

29:17
L Læs mere

”Der var orden i sagerne med Dansk Typograf Forbund. Og jeg har sgu altid tjent gode penge og jeg var meget glad for at være i forbundet. Så kan folk sige, at vi var kommunister, gud var jeg ej kommunist, men det var der mange der var, fordi de ville godt gå helt ud forbi fingerspidserne, når de skulle illustrere deres meninger om alting”. Sådan siger tidligere trykkeriarbejder John Lund.

Grafiske stemmer 1:6

Grafiske stemmer 1:6

39:25
L Læs mere

Helmer Nymark Andersen var i mange år litografisk medhjælper og tillidsmand på den store grafiske virksomhed Aller. Hør om en tid hvor de grafiske arbejdere var stærke, og hvor man også kunne finde på at bruge humor som våben.

Det er i serien: Kvinder i industrien i 1960-70´erne - Afsnit 2

Det er i serien: Kvinder i industrien i 1960-70´erne - Afsnit 2

28:22
L Læs mere

Oda Elken Larsen arbejdede med tobak fra 1962 til 1991. De første 20 år arbejdede hun på tobaksfabrikken Schmidt Junior i Fredericia og blev ret hurtigt tillidsmand og fællestillidsmand på fabrikken.

Det er i serien: Kvinder i industrien i 1960-70´erne - Afsnit 1

Det er i serien: Kvinder i industrien i 1960-70´erne - Afsnit 1

34:55
L Læs mere

Nora Bucholt fortæller om sine oplevelser i tekstilindustrien. Det er i serien: Kvinder i industrien i 1960-70´erne. De væltede ud på arbejdsmarkedet. Pludselig tjente de deres egne penge, og både arbejdslivet og hjemmelivet forandrede sig for en hel generation.

I de tidlige tekstilindustri-arbejderes fodspor

I de tidlige tekstilindustri-arbejderes fodspor

42:23
L Læs mere

Tag med på en byvandring i nutidens Aarhus med et tilbageblik på tekstilindustrien i Danmark, som den var engang – og måske fortsat er andre steder i verden?

Sømænd afslørede våbensmuglere. Del 1

Sømænd afslørede våbensmuglere. Del 1

43:32
L Læs mere

Henrik Berlau, tidligere sømand og forhenværende formand for Sømændenes Forbund fortæller om, hvorledes forbundet og sømændene kom til at spille en vigtig rolle i kampen mod det sydafrikanske apartheidstyre.

Storstrejken i Randers

Storstrejken i Randers

49:49
L Læs mere

Det er tæt på revolution i Randers i 1922 da en drabelig arbejdskamp bryder ud. Myndighederne slår hårdt ned på det strejkende arbejdere, som ikke får megen støtte fra deres fagforeninger.

Mordet på Kalvebod Brygge

Mordet på Kalvebod Brygge

22:50
L Læs mere

Arbejderbevægelsens dagblad Aktuelt blev ikke blot lukket i 2001. Det blev decideret myrdet. Men hvem førte kniven? Det fortæller Freddie Kristiansen, mangeårig tillidsmand for journalisterne om her.

En tysk socialdemokrats danske historie

En tysk socialdemokrats danske historie

19:37
L Læs mere

Som helt ung i 1933 må Karl Rowold flygte fra det nystartede nazi-diktatur. Han kommer til Danmark, og det bliver starten på en højst usædvanlig karriere. Hans søn Finn Rowold, tidligere programchef i DR, fortæller her den spændende historie

Sagen Ilse Mikkelsen

Sagen Ilse Mikkelsen

45:12
L Læs mere

I 1976 kritiserede socialrådgiver Ilse Mikkelsen behandlingen af bistandsklienter og anbringelsen af børn i Københavns Kommune. En alt for stor arbejdsbyrde for socialrådgiverne førte ifølge Ilse Mikkelsen til, at man ofte traf forkerte afgørelser. Udtalelserne fik store konsekvenser for Ilse. Han blev truet med forflyttelse og mundkurv af ledelsen af det sociale område. Hør mere om sagen, som gav genlyd over hele landet.

Kolonihaven 1:2. Arbejderklassens tabte hjemstavn

Kolonihaven 1:2. Arbejderklassens tabte hjemstavn

34:21
L Læs mere

Kolonihaverne er tiltænkt arbejderklassen som et både sundhedsmæssigt og økonomisk nærende sted for trængte og fordrukne arbejdere. Og et sted, hvor landarbejderen, der var vandret til byen under industrialiseringen, igen kan få jord under neglene. Men arbejderbevægelsen er ikke synderligt begejstret for kolonihavetanken – til at begynde med.

Arbejder­foreningen for Roskilde og Sct. Jørgensbjerg

Arbejder­foreningen for Roskilde og Sct. Jørgensbjerg

17:16
L Læs mere

Konservative håndværksmestre, fabrikanter og andre velhavere stod i 1870’erne bag oprettelsen af ”arbejderforeninger” i en række byer – for at hjælpe fattige arbejdere, men også for at bremse socialismens fremmarch. Den Danske Arbejderforening for Roskilde og Sct. Jørgensbjerg er den eneste af disse, som stadig eksisterer.

Arbejder­kooperationen 1:2 - Den tredje gren

Arbejder­kooperationen 1:2 - Den tredje gren

22:03
L Læs mere

Afsnit 1. Arbejderbevægelsens tredje, og til tider oversete, gren, var arbejderkooperationen. Dennes plads, relevans og rolle blev heftigt debatteret internt i arbejderbevægelsen, og arbejderkooperationens forskellige brancher oplevede en meget blandet grad af succes. Én af årsagerne hertil var den konstante balancegang mellem opretholdelse af ideologisk forankring og en forretningsførelse der fulgte tidens ånd.

Snart dages det brødre – sangenes historie og betydning for arbejder­bevægelsen

Snart dages det brødre – sangenes historie og betydning for arbejder­bevægelsen

48:25
L Læs mere

Den tidlige arbejderbevægelse var begunstiget af især én sang, som samlede arbejderne, markerede deres tilstedeværelse i gadebilledet og var en mobiliserende kraft i deres kamp for bedre forhold. Men arbejderne sang også både før og siden. Flere af sangene synges lystigt den dag i dag, mens det måske kniber lidt mere med fornyelsen. Kom med historiker Bertel Nygaard på en rundrejse i arbejderbevægelsens sangskat og hør også historien om et aarhusiansk orkester, der spillede en væsentlig rolle i en af 1980’ernes store arbejdskampe.

Mord i arbejderklassen 4:5 - B&W-røveriet

Mord i arbejderklassen 4:5 - B&W-røveriet

57:40
L Læs mere

En bil med lønninger kører fra B&Ws hovedkontor, men den kommer ikke langt førend 4 revolvermænd stopper den og truer sig til alle pengene i et af datidens største hold-ups. Røverne er en del af modstandsbevægelsen, og er det så egentlig forkert, hvad de foretager sig?

Mord i arbejder­klassen 2:5 - Hold-up på klæde­fabrikken

Mord i arbejder­klassen 2:5 - Hold-up på klæde­fabrikken

52:47
L Læs mere

Den 10. oktober 1944 kl. 19 trænger en gruppe bevæbnede mænd ind i Klem & Krügers Klædefabrik i Emdrup, lidt nord for København. De truer personalet med pistoler og håndgranater og kører siden væk med mere end 4.000 meter af eftertragtet engelsk klædestof. Det bliver starten på en forrygende affære, hvor modstandsfolk, sortbørshajer og tyske politifolk jagter hinanden.

Tørvearbejderne i Åmosen

Tørvearbejderne i Åmosen

25:07
L Læs mere

Under Anden Verdenskrig blev flere tusinde arbejdere beskæftiget med tørvegravning i Åmosen på Vestsjælland, fordi det ikke var muligt at importere kul og koks. Det var et hårdt arbejde, som tiltrak mange forskellige typer, men der var også gode penge at tjene. Små landsbyer som Vedde og Niløse blomstrede dengang med masser af mennesker, liv, handel og forlystelser.

Stemmer fra fortiden – havnearbejdere i Københavns havne

Stemmer fra fortiden – havnearbejdere i Københavns havne

51:50
L Læs mere

Havnearbejderens hverdag ændrede sig radikalt med øget mekanisering og containerskibe, der begyndte at anløbe vores havne. Indtil da havde det været hårdt fysisk krævende arbejde, farligt gods og en kamp for ordentlige vilkår, der kunne være både ubarmhjertig og til tider temmelig opfindsom. En række farverige fortællinger beskriver dette arbejdsliv.

Olivia Nielsen

Olivia Nielsen

27:04
L Læs mere

Olivia Nielsen var en markant kvinde og en central person for den faglige organisering af kvindelige arbejdere. Hvad der startede som en lokal fagforening for vaske- og rengøringskoner blev i 1901, med Olivia Nielsen i spidsen, en landsdækkende fagforening ved navn Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (KAD).

Fagligt aktiv på B&W

Fagligt aktiv på B&W

51:46
L Læs mere

B&W’s motorfabrik på Christianshavn var i 1980 et spændende sted at arbejde. De faglige traditioner blev holdt i hævd, og i den fagpolitiske diskussion gik bølgerne ofte højt. Christian Holtet fortæller om sin tid som maskinarbejder på fabrikken og om påskestrejkerne i 1985.

International Workers Aid

International Workers Aid

27:32
L Læs mere

Under borgerkrigen i Jugoslavien 1992-95 var danske fagforeningsfolk del af solidaritetsbevægelsen International Workers Aid for Bosnia, Under ekstreme og ofte farlige forhold kørte man mad og nødhjælp til den røde industriby Tuzla.

Odense Stålskibsværft - en historie om en arbejdsplads på godt og ondt 5:6

Odense Stålskibsværft - en historie om en arbejdsplads på godt og ondt 5:6

31:08
L Læs mere

De gamle Lindøarbejdere fortæller historien om alkohol på arbejdspladsen, om fællesskab, og om hvad der sker, når en af kollegerne bliver udnævnt til funktionær. Lyt med: www.radiostjernen.dk

Odense Stålskibsværft - en historie om en arbejdsplads på godt og ondt 3:6

Odense Stålskibsværft - en historie om en arbejdsplads på godt og ondt 3:6

32:43
L Læs mere

Lindøværftet og byen Munkebo udviklede sig sammen. Hør den usædvanlige historie, om hvordan værftsarbejderne levede og boede.

Odense Stålskibsværft - en historie om en arbejdsplads på godt og ondt 1:6

Odense Stålskibsværft - en historie om en arbejdsplads på godt og ondt 1:6

21:27
L Læs mere

I 1918 slog man portene op til det, der skulle blive et af landets største værfter. Lyt til historien om værftet, arbejderne, fællesklubben og livet i og omkring den store arbejdsplads.

Manden med de mange ansigter 2:2

Manden med de mange ansigter 2:2

33:53
L Læs mere

Efter 2. Verdenskrig kom der store udfordringer for Richard Jensen. Men som altid klarede han sig igennem og fik på mange måder en central position både i den faglige verden og som agent for Sovjet. Lars Halskov fortæller videre her.

Postarbejderstrejken i København i 1979

Postarbejderstrejken i København i 1979

16:26
L Læs mere

I sommeren 1979 nedlagde arbejderne på Købmagergades posthus arbejdet og blokerede posthuset. De protesterede imod at sommerafløsere nægtede at organisere sig. Irene Clausen fortæller om kampen.

“Vi er stinkende røde” 3 afsnit af 3

“Vi er stinkende røde” 3 afsnit af 3

34:38
L Læs mere

Tiden med Jomfru Ane Band var noget af det mest kreative, jeg oplevede, fortæller Claus Flygare, som skrev tekster til bandet. Hør også Kaya Brüel fortælle om sin mor og moster og tiden i bandet.

“Vi er stinkende røde” afsnit 1 af 3

“Vi er stinkende røde” afsnit 1 af 3

31:59
L Læs mere

Her er historien om Jomfru Ane Band, et orkester der udviklede sig til at blive et af de helt store politiske bands herhjemme. Historien bliver fortalt af flere af musikerne og tekstforfatteren.

Arbejdere på Frichs fabrik 3:3: Maskinlærlinge i 1950’erne

Arbejdere på Frichs fabrik 3:3: Maskinlærlinge i 1950’erne

55:01
L Læs mere

Vi skruer tiden tilbage til dengang, der hverken var høreværn, sikkerhedssko eller udsugning, og hvor maskinlærlinge på lokomotivfabrikken Frichs helst ikke skulle lide af højdeskræk eller være bange for blod!

Arbejdere på Frichs fabrik 1:3: Kulde, akkorder og kammeratskab

Arbejdere på Frichs fabrik 1:3: Kulde, akkorder og kammeratskab

51:50
L Læs mere

Smedene og maskinarbejderne på A/S Frichs kæmpede både for at få varmen, for bedre lønvilkår og for at holde engelsk lørdag, mens de var med til at bygge lokomotiver i 1910’erne, hvor fabrikken blev primær leverandør til statsbanerne i Danmark.

Mordet på Carrero Blanco og enden på Spaniens diktatur

Mordet på Carrero Blanco og enden på Spaniens diktatur

30:58
L Læs mere

Den 20 december1975 runger et kæmpe brag gennem Madrid. En eksplosion dræber Spaniens premierminister og diktatoren Francos stedfortræder, Carrero Blanco. Genklangen af braget bliver samtidig startskuddet til enden på Spaniens diktatur.

Da gæstearbejderne kom til Danmark - Afsnit 3

Da gæstearbejderne kom til Danmark - Afsnit 3

32:48
L Læs mere

Sevki Nart kom til Danmark i 1971. Han skulle ellers have overtaget familiegården på den anatolske højslette. men han drømte om sprog, andre lande og en uddannelse. Efter mange skænderier i familien vender han det hele ryggen for at opfylde sine drøm.

Da gæstearbejderne kom til Danmark - Afsnit 1

Da gæstearbejderne kom til Danmark - Afsnit 1

39:30
L Læs mere

Yüksel Isik kom til Danmark som 19-årig. Han rejste i al hast fra et uroligt Tyrkiet, hvor de grå ulve terroriserede befolkningen - især de venstreorienterede som den unge universitetsstuderende Yüksel.

Røde Mor 50 år efter Afsnit 5

Røde Mor 50 år efter Afsnit 5

23:47
L Læs mere

Peter Ingeman blev spurgt, om han ikke kunne hjælpe med et anlæg for Røde Mor. ”De havde masker på”, fortæller han”. Det var mærkeligt. Derefter holdt han skarpt øje med Røde Mor. På et tidspunkt blev pladsen som bassist ledig.

Røde Mor 50 år efter Afsnit 3

Røde Mor 50 år efter Afsnit 3

23:42
L Læs mere

Troels Trier skrev sange og hits til Røde Mor. Han tegnede bandet. Det var ham ens øjne fulgte til koncert med bandet. Han fik os til at grine af de groteske replikker og sange, mens han piskede rundt på scenen.

Røde Mor 50 år efter Afsnit 1

Røde Mor 50 år efter Afsnit 1

24:16
L Læs mere

En podcastserie i 6 episoder om kunstnerkollektivet Røde Mor, som i begyndelsen af 70’erne ville revolutionere samfundet. Kunsten skulle åbne folks øjne for uretfærdighederne i et kapitalistisk system.

Da det kommunistiske dagblad lukkede

Da det kommunistiske dagblad lukkede

25:28
L Læs mere

Den 28. december 1990 udkom dagbladet Land og Folk for sidste gang. Forinden havde man forsøgt at gøre avisen mere åben og appellere til en bredere kreds på venstrefløjen. En ny chefredaktør – Frede Jakobsen - blev ansat. Han fortæller om, hvordan det var at lede avisen, og om hvorfor det i sidste ende ikke lykkedes at videreføre bladet.

DET ER I SERIEN: KVINDER I INDUSTRIEN I 1960-70´ERNE - AFSNIT 4

DET ER I SERIEN: KVINDER I INDUSTRIEN I 1960-70´ERNE - AFSNIT 4

20:52
L Læs mere

Der var sprængt tunge, cocktailpølser og meget mere i dåserne, da konservesfabrikken DAK i Roskilde havde sin storhedstid. I 1970 blev Lise Lotte Nielsen ansat på virksomheden, og her blev hun i mange år.

Grafiske stemmer 6:6

Grafiske stemmer 6:6

34:51
L Læs mere

BT-konflikten i 1977 varede i 141 dage og var en af de hårdeste arbejdskampe i Danmark. Poul Erik Hansen, daværende formand for BT-Klubben, fortæller om de voldsomme begivenheder.

Grafiske stemmer 4:6

Grafiske stemmer 4:6

38:14
L Læs mere

Lasse Frisch arbejdede i 24 år som trykkeriarbejder på Gutenberghus trykkeriet i Skovlunde og var tillidsmand og fællestillidsmand. En podcast om sammenhold der aldrig svigtede.

Grafiske stemmer 2:6

Grafiske stemmer 2:6

37:22
L Læs mere

Ritta Ærø Hansen var i mange år faglig aktiv i Dansk Typograf Forbund og endte sin karriere som faglig sekretær med speciale i arbejdsmiljø. Det var ikke helt nemt som kvinde at begå sig i det mandsdominerede forbund, men Ritta gik på med krum hals.

DET ER I SERIEN: KVINDER I INDUSTRIEN I 1960-70´ERNE - AFSNIT 3

DET ER I SERIEN: KVINDER I INDUSTRIEN I 1960-70´ERNE - AFSNIT 3

44:27
L Læs mere

Der var gang i småkagerne på Biscuitten i Helsingør, dengang Ingrid Høier begyndte på fabrikkens aftenhold i 1972. Hun mødte kl. 15, og inden arbejdet havde hun gjort rent, handlet ind, lavet maden parat til familien og underholdt det yngste barn.

De jødiske 'Bundisters' røde historie

De jødiske 'Bundisters' røde historie

1:23:51
L Læs mere

Den svenske arbejderhistoriker Håkan Blomqvist gæstede København og gav et spændende foredrag om sit forskningsarbejde med den jødiske socialistiske bevægelse BUND.

Louis Pio - Flugten til Amerika

Louis Pio - Flugten til Amerika

49:20
L Læs mere

Mange arbejdere følte sig forrådt, da Socialdemokratiets grundlægger, Louis Pio, ud af det blå flygtede til USA i 1877. Pio fortsatte dog arbejderkampen i Amerika - men kun for de hvide arbejdere. Vi taler med Anders Bo Rasmussen om hans nye bog.”

Sømænd afslørede våbensmuglere. Del 2

Sømænd afslørede våbensmuglere. Del 2

26:01
L Læs mere

Henrik Berlau, tidligere sømand og forhenværende formand for Sømændenes Forbund fortæller om, hvorledes forbundet og sømændene kom til at spille en vigtig rolle i kampen mod det sydafrikanske apartheidstyre.

Bryggermadamme

Bryggermadamme

37:28
L Læs mere

Barbara Kryger (f. 1945) var i en årrække fagligt aktiv bl.a. som formand for De Kvindelige Bryggeriarbejderes Fagforening. Her fortæller hun om arbejdet på bryggerierne, om kampen for ligeløn og for et bedre arbejdsmiljø.

Peter Sabroe

Peter Sabroe

26:10
L Læs mere

Peter Sabroe var den fødte agitator. Han rejste landet rundt og kæmpede for bedre forhold for samfundets svageste. Tragisk døde han kun 46 år i en togulykke. Hør Erik Voss fortælle om den usædvanlige mand.

Spaniens glemte massegrave

Spaniens glemte massegrave

33:43
L Læs mere

Mere end 1000 massegrave fra den spanske borgerkrig og Francos terror, er nu ved at blive udgravet. Udgravningerne får stor betydning for forståelsen af Spaniens historie og vækker selv i dag store men ofte modstridende følelser.

En personlig fortælling om to unge mænd, der tog til USA

En personlig fortælling om to unge mænd, der tog til USA

36:32
L Læs mere

Min fars tvillingebødre udvandrede til USA i 1950, da de var 20 år gamle. De forlod et krigstræt Europa, som ikke flød over af muligheder for to fattige arbejderknægte fra Silkeborg. Som så mange andre før dem, fulgte de lokketonerne fra myternes Amerika og håbede at få del i den amerikanske drøm om et bedre liv. Denne podcast er en fortælling om, hvad der skete, og det er min amerikanske fætter, der fortæller historien om det nye liv i guds eget land.

Kolonihaven 2:2. Arbejderfamiliens fristed

Kolonihaven 2:2. Arbejderfamiliens fristed

41:41
L Læs mere

I første halvdel af 1900-tallet tjener kolonihaverne fortsat fortrinsvis som et supplement til husholdningen. Især i krisetider. Familiefællesskabet er i fokus, og gradvist bliver de også sommerboliger for nogen. Pengene er stadig små for de fleste, så de små huse bygges af forhåndenværende genbrugsmaterialer. Alligevel er kolonihaven måske blevet lidt for nydelig? Og hvad sker der, når der indføres en ferielov?

Kongen af klædefabrikken

Kongen af klædefabrikken

44:28
L Læs mere

På klædefabrikken i Brede blev livet for arbejderne styret i en usædvanlig grad med en både hård og faderlig hånd af ’kongen på egnen’, Edmund Daverkosen. De fleste levede hele deres liv i det lille indesluttede samfund med fabrikken som det pulserende midtpunkt. Men med indgangen til det 20. århundrede skulle det lille samfund og den enevældige ledelsesform dog blive udfordret af den tiltagende arbejdermobilisering.

Arbejder­kooperationen 2:2 - Fra kammerater til forretnings­partnere

Arbejder­kooperationen 2:2 - Fra kammerater til forretnings­partnere

31:42
L Læs mere

Afsnit 2. Afsnittet fortsætter hvor forrige slap. For hvordan skulle kooperationens identitet være, og hvorfra skulle arbejderkooperationen sikre sin plads i det frembrusende forbrugersamfund? Det ser vi nærmere på i dette afsnit, hvor vi med udgangspunkt i Hovedstadens Brugsforeninger og Fællesbagerierne ser på agitationen, ideologien sat overfor virksomhedsdrift samt moderniseringsmotivet.

Faglig kamp på Aller Tryk

Faglig kamp på Aller Tryk

35:53
L Læs mere

1. Kvinder i faglig kamp. Benedicte Toftegård var i en årrække tillidsmand og fællestillidsmand på Aller Tryk, en af landets største grafiske virksomheder. Her fortæller hun om, hvordan man organiserede det faglige arbejde, og hvordan faglige kampe foregik på virksomheden.

Mord i arbejder­klassen 5:5 - Plakatmordet

Mord i arbejder­klassen 5:5 - Plakatmordet

51:05
L Læs mere

Valgkampen i 1932 byder på en voldsom kamp mellem Socialdemokrater og kommunister. Det udarter sig til deciderede gadeslagsmål. Her bliver en ung socialdemokrat dræbt i en strid over plakater.

Mord i arbejder­klassen 3:5 - Anarkistmordet

Mord i arbejder­klassen 3:5 - Anarkistmordet

48:49
L Læs mere

13. november 1907 skete der et overordentligt blodigt politisk attentat i København, som var ganske usædvanligt. Flere revolverskud gjaldede i den ellers så fredelige Husumgade og efter en kort stund var to mænd døde. Den dramatisk begivenhed skete på baggrund af en periode med skærpede modsætninger i samfundet og en voksende arbejderbevægelse. En del af bevægelsen ønskede mere direkte aktionsformer for at skabe forandringer i samfundet. Nogle gik endda meget langt i den retning.

Mord i arbejder­klassen 1:5 - Daisybanden

Mord i arbejder­klassen 1:5 - Daisybanden

1:09:43
L Læs mere

Mord og kriminalitet i arbejderklassen 1.DAISY-Banden En gruppe unge kriminelle røver og myrder sig igennem den politiløse tid i København i 1944-45. Aldrig har en bande lavet så mange grove forbrydelser på så kort tid. Først da den tyske besættelse var slut, kunne politiet begynde at optrevle den usædvanlige sig, der viste sig at have dybe forgreninger ind i datidens sortbørsmiljø

Picasso i kold sømandskrig i København

Picasso i kold sømandskrig i København

36:34
L Læs mere

Et hotel til minde om de omkomne søfolk under besættelsen skulle indvarsle nye tider mellem arbejderbevægelsens socialdemokratiske og kommunistiske strømninger. Men sømandsdrømmene frøs til is - ligesom det internationale politiske klima gjorde det, og bestræbelserne på at få den verdensberømte kunstner Pablo Picasso til at udsmykke hotellet led skibbrud.

Modstandskamp og klasse­kamp under besættelsen

Modstandskamp og klasse­kamp under besættelsen

30:56
L Læs mere

Der var modsætninger mellem forskellige grupper i modstandsbevægelsen under den tyske besættelse. De fleste modstandsfolk fik en meget beskeden løn, mens en mindre gruppe af ledere i bevægelsen havde langt bedre økonomiske vilkår.

Qullissat - Grønlands første arbejderby

Qullissat - Grønlands første arbejderby

46:41
L Læs mere

I 1924 åbnede de danske myndigheder en kulmineby på Diskoøen i Grønland. Byen Qullissat, der voksede frem ved minen, blev Grønlands første egentlige arbejderby og hjemstedet for den grønlandske fagbevægelse. Men i 1972 var det slut. De danske myndigheder mente ikke, at minen var rentabel, så den blev lukket, og Qullissats beboere var tvunget til at flytte.

Julius Bomholts liv og virke

Julius Bomholts liv og virke

39:55
L Læs mere

Julius Bomholt var en markant politiker og minister. Han fik især stor betydning for udviklingen af den socialdemokratiske kulturpolitik. Professor emeritus Jørn Henrik Petersen udgav i 2021 en stor biografi om Bomholt og fortæller i programmet om mennesket bag politikeren.

Da de spaniens-frivillige vendte hjem

Da de spaniens-frivillige vendte hjem

38:17
L Læs mere

Ifølge dansk lov var det forbudt at tage aktiv del i den spanske borgerkrig 1936-39. Mange tog alligevel afsted, selvom de risikerede en straf. Historikeren Adam Travis Stoltenberg har forsket i, hvad der skete, da de spaniens-frivillige vendte hjem.

Radio Stjernen

Radio Stjernen

Radio Stjernen sender podcasts om arbejderbevægelsens faglige, politiske, sociale og kulturelle historie. Fokus er overvejende på den danske arbejderbevægelse, men der er også afstikkere til eks-Jugoslavien og Grønland og begivenheder med international dimension. Radio Stjernen er støttet af Kulturministeriet.

Selskabet for Arbejderhistorie har tidligere udgivet en række podcasts, som ligger på foreningens hjemmeside her.

 

Abonner på podcasten i iTunes-Podcast

Abonner via Podimo

Abonner via Spotify

Eller kopier linket herunder (rss-feed) og sæt det ind i din foretrukne podcast-afspiller:
radiostjernen.dk/rss-2