Bryggermadamme
Barbara Kryger (f. 1945) var i en årrække fagligt aktiv bl.a. som formand for De Kvindelige Bryggeriarbejderes Fagforening. Her fortæller hun om arbejdet på bryggerierne, om kampen for ligeløn og for et bedre arbejdsmiljø.
Barbara Kryger (f. 1945) var i en årrække fagligt aktiv bl.a. som formand for De Kvindelige Bryggeriarbejderes Fagforening. Her fortæller hun om arbejdet på bryggerierne, om kampen for ligeløn og for et bedre arbejdsmiljø.
Om Barbara Kryger
Hun var sæsonarbejder på Carlsberg i perioden 1968-71, hvorefter hun blev ansat på Gl. Tap. Hun blev indvalgt i klubbestyrelsen i 1972 og som tillidsrepræsentant i 1973. I 1974 blev hun samtidig valgt som næstformand i de kvindelige bryggeriarbejderes fagforening.
Barbara Kryger tilhørte den nye generation af bryggeriarbejdere, der var åben over for de nye strømninger på venstrefløjen. Hun var således aktiv i at etablere samarbejdet mellem Rødstrømperne og de aktive kvinder i fagbevægelsen, og var blandt andet medstifter af Kvindernes Initiativgruppe for ligeløn.
Barbara Kryger var også aktiv i etableringen af samarbejdet med de progressive akademikere, blandt andet ved deltagelse i Aktionsgruppen Arbejdere Akademikere.
Dette samarbejde bar i øvrigt frugt i form af den såkaldte Bryggerirapport om de mange skadelige virkninger af støjen i tappehallerne. Rapporten – som udkom i 1972 – påkaldte sig bryggeriledelsens vrede, men den var ikke desto mindre en væsentlig faktor bag den systematiske støjbekæmpelse, som bryggeriledelsen siden tog hele æren for, og også tjente penge på, ved at sælge ‘know-how’.
I den fælles fagforening specialiserede Barbara Kryger sig i uddannelse, arbejdets organisering, arbejdsmiljø, arbejdsskadesager og sociale spørgsmål, og udfyldte dermed vigtige funktioner i forhold til de nye udfordringer og problemer som mødte bryggeriarbejderne under rationaliseringsbølgerne og indførelsen af ny teknik op gennem 1980’erne og 90’erne.
I forbindelse med en omstrukturering i fagforeningen i efteråret 1999 valgte Barbara Kryger ikke at genopstille til valget til fagforeningens daglige ledelse.
Læs mere:
Artikel I Arbejderhistorie 2010 nr. 2 – PÅ LIGE FOD MED MÆNDENE – kvindebegrebets 1 konstruktion blandt kvindelige bryggeriarbejdere 1949-75, af Anne Brædder: sfah.dk/assets/uploads/tidsskrift/Aargang-2009-2010/nr4/ABH2a-10-A_Braedder.pdf