Arbejderforeningen for Roskilde og Sct. Jørgensbjerg
Omkring 1870 vandt de socialistiske ideer frem blandt arbejderne i den fremvoksende industri, og roskildenseren Louis Pio stiftede Socialdemokratiet i Danmark.
Som et modtræk stiftede konservative kræfter arbejderforeninger i en række byer, blandt andet Den Danske Arbejderforening for Roskilde og Sct. Jørgensbjerg. Det handlede ikke om arbejderkamp for bedre løn og arbejdsforhold eller at stå stærkere overfor arbejdsgiverne. Formålet var at forbedre arbejdernes kår ved at tilbyde lån og andre former for hjælp, ligesom foreningen skulle virke for arbejdernes åndelige udvikling.
Med finansiering fra det store lokale pengeinstitut Roskilde Sparekasse kom foreningen til at eje 16 små lejligheder af en kvalitet, som ellers var ukendt for underklassen dengang. Disse lejligheder er grunden til, at foreningen i Roskilde – som den eneste af sin slags, stadig eksisterer.
I programmet hører vi formanden for Roskilde Museumsforening Keld Holm fortælle om foreningens historie, da den i 2022 fejrede sit 150 års jubilæum. Nuværende formand Theresa Olesen fortæller om foreningens arbejde og fremtidsplaner.
Læs mere:
Den Danske Arbejderforening for Roskilde og Sct. Jørgensbjerg: ddaf.dk/
Keld Holm: Da socialismen kom til Roskilde – om Den danske Arbejderforening for Roskilde og Sct. Jørgensbjerg (2011): roskildebib.dk/ting/object/870970-basis%3A45179869
Radioprogram, hvor Keld Holm fortæller, hvordan de første socialistiske tanker kom til Roskilde, og hvorfor der blev dannet borgerligt sindede arbejderforeninger: umlando.dk/index.php/112-da-socialismen-kom-til-roskilde
SFAH’s Skriftserie 60: Pariserkommunen 1871 – Utopi og realitet (2021): sfah.dk/aktiviteter/forlaget-sfah/